12.02.2023 International Udstilling i Fredericia
Yoggi har været til på udstilling i Frederecia, arrangeret af Dansk Kennel Klub.
Han fik Very Good med en flot kritik.
Tak til dommer Mats Jonsson fra Sverige.
28.01.2023 Vinterskue i Nykøbing Mors
Yoggi har været til skue i Nykøbing Mors. Han fik Excellent med en flot bedømmelse.
Tak til dommer Hanne Laine Jensen fra Danmark
22.01.2023 Vi har været til klubdag i K9 Runners i Mariager
Efter info og vejledning om canicross og K9 løb af Katrine og Claes Rehn, var der mulighed for at købe diverse udstyr til hund og ejer. Vi fik hjælp til at købe en perfekt træksele til Yoggi af Nutaaq.dk.
Selen fik vi afprøvet med det samme, da vi sluttede arrangementet af med en løbetur på 9 km i skoven og langs fjorden i Mariager.
04.12.2022 Canicross adventsløb i Mariager
En dejlig dag sammen med Yoggi til 5 km canicross adventsløb i Mariager arrangeret af K9 Runners Mariager.
08.10.2022 Unghundeshow og hanhundeparade i Hårlev
Vi har været til unghundeshow i Hårlev på Sjælland, hvor Yoggi fik "Excellent" og en rigtig fin bedømmelse.
Tak til dommer Henrik Søeborg.
Efter unghundeshowet var der hanhundeparade, hvor alle avlshannerne blev præsenteret.
03.09.2022 K9 Biathlon Vilhelmsborg
Yoggi og jeg løb 6 km K9 Biathlon løb ved Vilhelmsborg. K9 Biathlon er et forhindringsløb med hund, hvor både hund og fører skal klare udfordringerne. Forhindringerne kan være alt fra at sejle på tømmerflåde, kravle gennem traktordæk eller rør, springe over store halmballer, ballancere, kravle under net i vand eller mudder eller rutche ned i vand.
En super sjov oplevelse med Yoggi, det hele er bare alt for hurtigt overstået. Yoggi er rigtig god til at klare forhindringerne.
Vi var også med sidste år og skal helt sikkert med igen næste år.
01.09.2022 Yoggi er kommet på hanhundelisten for avlshanner på stabyhoun.dk
Yoggi er avlsgodkendt og står nu officielt tilrådighed for parring af egnede tæver. Han er en flot hund med et super godt temperament. Da hans far er brun med hvide aftegninger har han arveanlæg for både sort og brun. Dvs. hvis tæven ligeledes har arveanlæg for brun, kan der komme nogle af de mere sjældne brune hvalpe.
27.08.2022 Specialudstilling/certifikatudstilling for Stabyhoun
Vi har været til specialudstilling arrangeret af Dansk Stabyhoun Klub i Munkeby på Fyn. Yoggi stillede op i Åben Klasse og blev 4. vinder. Han fik bedømmelsen Very Good" med en god kritik.
Tak til dommer Diana Striegel-Oskam fra Holland.
31.07.2022 Schweiss kursus i Gludsted Plantage
Da jeg så at Dansk Stabyhoun Klub arrangerede schweiss kursus, tænkte jeg, at det er lige noget for Yoggi. Vi har trænet schweiss spor med vores tidligere hunde Tascha og Tilde, men Yoggi havde aldrig prøvet det før. Det gik faktisk over alt forventning. Jeg tror han har naturtalent for spor, så det skal vi helt sikkert træne videre på.
Det var er meget lærerigt kursus med både teori og praksis hvor begge dele foregik i skoven. Sporene blev lagt ud med kronhjorteblod på "sporsko". Tusind tak til instruktørerne Linda Laursen og Jøren Lawaetz.
29.05.2022 Dansk Kennel Klub Kreds 6, Nordisk udstilling
Søndag var jeg til DKK Nordisk udstilling med Yoggi ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. Han stillede op i mellemklassen, fik very good og placering 1. Dommer: Birgitta Svarstad, Sverige
28.05.2022 K9 Biathlon ved Lilleskov Slot
Med Yoggi som min løbemakker deltog vi lørdag i K9 Biathlon løb 6 km ved Lilleskov Slot. Dette er et løb med sjove og anderledes forhindringer undervejs. Nogle forhindringer skulle vi igennem, andre over eller under. En god og hyggelig dag sammen med Yoggi og mange ande hunde og deres ejere.
Vi blev nr. 8 af 54 kvindelige løbere med deres hunde og nr. 11 af alle 66 løbere på distancen.
15.04.2022 Skue i Nørager arrangeret af DKK Kreds 7
Langfredag var jeg med Yoggi til skue i Sortebakkehallen i Nørager. Der var i alt 312 hunde fordelt på 97 racer.
Yoggi fik excellent og blev BIR med en super god kritik. Tak til dommer Jan Sonne-Schmidt.
20.03.2022 HPM Dirty Paws 6 km løb på Kolding Motocross Bane
Yoggi og jeg deltog i et anderledes og krævende løb på Kolding Motorcross Bane. Underlaget de første 2 km på selve banen, var mest løst sand med nogle løse sten ind imellem. Banen bestod nærmest kun af bakker og sving.
Herefter blev vi ledt ud på en 4 km single trail bane ligeledes med skarpe sving og bakker, der skulle forceres.
Vi "overlevede" og var blevet en god og sjov oplevelse rigere.
08.01.2022 til 05.02.2022 København 5 x 5 canicross
Yoggi og jeg har gennemført København 5 x 5 canicross, som er et virtuelt løb med hund 5 lørdage i træk med en distance på 5 km.
14.11.2021 International udstilling i Herning
Yoggi blev i dag bedømt af dommer Gunnar Jensen fra Danmark og fik Very Good. Han blev placeret som nr. 1 i juniorklassen.
13.11.2021 Nordisk udstilling i Herning
Yoggi fik i dag Excellent med CK og fik sit første junior CERT. Han blev ligeledes Nordisk Junior Vinder og blev placerer som nr. 1 i juniorklassen. Tak til dommer Guido Schäfer fra Tyskland.
Det bedste udstillingsresultat indtil videre.
12.11.2021 International udstilling i Herning
Yoggi fik i dag bedømmelsen Excellent og placering som nr. 1 i juniorklassen, hvilket vi er rigtig glade for. Tak til dommer Jessie Borregaard Madsen fra Danmark.
30.10.2021 Skue i Assentoft
Yoggi har i dag været til skue i Assentoft hallen. Det gik rigtig godt, han fik Excellent med en god kritik og blev BIR. Tak til dommer Jessie Borregaard Madsen fra Danmark.
17.10.2021 Nordisk udstilling i Aars
I dag fik Yoggi Very Good og blev placeret som nr. 1 i juniorklassen. Dommer Arne Foss fra Norge.
16.10.2021 K9 Biathlon løb Lilliskov Slot, Give
Yoggi og jeg har i dag været til K9 Biathlon løb på 6 km, hvilket er et løb på tid med forhindringer undervejs som både hund og fører skal gennemføre. Nogle forhindringer skal man kravle igennem, nogle over, andre under og til sidst igennem stort bassin fyldt med vand.
En rigtig sjov dag. Da vi kom hjem skulle vi begge i bad for at være klar til udstillingen i Aars næste dag.
03.10.2021 Mentalbeskrivelse i Mariager
Yoggi har i dag været til mentalbeskrivelse. Det var en spændende og lærerig dag i silende regnvejr, med vejret var Yoggi ligeglad med.
En mentalbeskrivelse viser, hvor hundens mentale styrker og svagheder ligger, hvilket er et godt redskab både i forbindelse med avl og opdræt samt i den daglige omgang og træning med hunden. Man får afdækket hundens umiddelbare reaktioner på forskellige påvirkninger, som den ikke kender på forkånd.
En dejlig dag som endnu engang bekræftede os i at vi har fået en rigtig god hund.
03.09.2021 HD og AD fotografering
Det er altid med spænding, når ens hund skal hofte- og albuefotograferes. Både i forhold til senere avl og til aktiviteter og løb i dagligdagen.
Heldigvis er Yoggis resultater HD: B og AD:0, så der er ingen ko på isen - dejligt.
29.08.2021 K9 Biathlon ved Vilhelmsborg
Enddu en sjov dag sammen med Yoggi. Vi har i dag været med til 6 km K9 Biathlon løb ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. Et sjovt hundeløb med forhindringer, som både hund og fører skulle klare. Det var alt fra sø man skulle forsere på tømmerflåde, tykt mudder man skulle kravle i til vandrutchebane man skulle ned af.
Det var første gang vi deltog i et K9 Biathlon løb, men bestemt ikke sidste gang.
28.08.2021 Specialudstilling i Munkebo
Vi har i dag haft en dejlig lørdag i Munkeby på Fyn, hvor Dansk Stabyhoun Klub holdt specialudstilling. Yoggi fik sit første Excellent og blev bedste han i juniorklassen.
Tak til dommer Jens Martin Hansen fra Danmark.
31.07.2021 Nordisk Udstilling i Brørup
Yoggi har i dag været på udstillin i Brørup og blev bedømt af dommer Karl-Erik Johanson fra Sverige. Han fik Very Good og placering 1 i juniorklasse hanner.
Efter bedømmelserne tog vi lige et gruppebillede af alle Staby'erne fra Kennel Røgilds.
22.05.2021 Skue i Skalborg
i dag har Yoggi været til sit første skue på dyreskuepladsen i Skalborg. Han fik Excellent 1.BHK og BIM. Dommer Jan Sonne-Schmidt fra Danmark.